Peso
Navn: Peso |
Lidt om Peso
Peso er en rigtig mor's dreng, hvilket han udemærket er klar over, det gør at han muligvis er den der er mest forkælet.
Han kan godt være lidt tilbageholdende når der kommer nye personer, men efter kort tid charmer han sig ind på dem.
Han har været rigtig god til at tage imod de andre i buret og nyder at passe på sine nevøer og bror.
Han fungerer med alle i buret og ligger gerne og putter sammen med den som nu gider.
Han er en vidunderlig dreng, hvis gener bare må føres videre.
Han er kort sagt, simpelthen en fryd at eje.
Han er kuldbror til Sol, samt onkel til Chile, Trinidad og Jersey.
11. maj 2010
Peso-baby, hvad skete der?! Jeg kiggede bare tilfældigvis ind i buret hvor du lå i hjørnet og så lidt underlig ud.
Jeg tog dig ud og vidste der var noget helt galt, der kom væske ud af munden og du virkede slet ikke som dig selv.
Jeg skyndte mig at ringe til Sofie, som var så sød at komme herud hurtigt og sammen tog vi dig ind til dyrlægevagten.
Dommen stod på akut væske i lungerne, du havde det ikke godt mere, og jeg vidste hvad der måtte gøres.
Jeg er bare så taknemmelig for Sofie tog med, jeg havde ikke klaret det alene.
Peso min skat, du var min første rotte, og vil derfor altid være noget helt specielt.
Jeg husker stadig den dag, hvor du og din bror Sol faldte i søvn i mine hænder da I var 3 uger.
Fra den dag vidste jeg, at du hørte til hjemme ved mig, og har nydt hvert et øjeblik sammen med dig.
Jeg vil altid elske dig så højt. Du var min baby, min kysseprins, du var noget helt specielt.
Jeg synes det er så unfair at du ikke er her mere, du mangler over i buret.
Da jeg stod op i morg's løb jeg ind til buret og havde håbet på det var en drøm, at du stadig var der,
men det var du ikke. Jeg savner dig allerede så meget, men ved du er kommet et godt sted hen.
Du må hilse din mor og Fox på den anden side, jeg ved du får det godt med dem.
Vi savner dig alle herhjemme, men du vil leve videre i drengene og jeg vil kunne se dig i dem.
Farvel min skat, jeg vil aldrig glemme dig, du vil altid være i mit hjerte.