Om mig
Jeg er en pige på 23 år, der er bosat i Aalborg. I min hverdag går jeg på UCN (University College Nordjylland), hvor jeg læser til pædagog, ellers går tiden med at pusle om rotterne. Jeg er stadig "grøn" indenfor rottefaget, da jeg fik mine første rotter d. 12. november 2008. Men selvom jeg ikke har haft rotter i forfærdelig lang tid, så synes jeg selv at jeg godt kan være med på rottesnakken ;) Jeg kan findes inde på gnaverforum.dk, under navnet Miss-CFK, hvor jeg bruger en del tid til at få en god snak med andre der har den samme interesse for dyr som jeg. Jeg bruger meget tid på at få mere viden indenfor rotter, da jeg mener at man aldrig kan få nok at vide om ens kæledyr. Det er folk inde på de to overstående sider meget behjælpelige med :)
Jeg er dog ikke helt "grøn" indenfor gnaververdenen, da jeg har haft marsvin i godt 10 år. Jeg er vokset op i et hus hvor gnavere (dyr generalt), ikke var velset. Men dette var dog kun min mor's mening. Efter noget overtalelse fra min far fik min søster og jeg lov til at få hver vores marsvin, jeg var på dette tidspunkt omkring 10 år gammel (ja, dengang vidste vi ikke at marsvin var meget sociale). Min søster fik en hun, Gizmo og jeg fik en han, Pjevs. Jeg var så lykkelig over at have fået ham. Han døde desværre alt for ung, han nåede kun at blive omkring 1½ år, før han fik en blodprop i hjernen og måtte aflives. Jeg var så ked af det da han blev aflivet, så min mor fik ondt af mig og noget tid efter tog vi ud til Calle's (som nu hedder MaxiZoo) og købte en hun, som desværre var gravid og ikke kunne klare fødslen og døde derfor. Der gik noget tid og jeg fik marsvin igen (som også gik alene, ja jeg blev klogere). Interessen indenfor de små dyr voksede sig større og større. Da jeg flyttede hjemmefra som 18årige begyndte jeg at avle marsvin. Jeg havde dog kun et lille "hygge-opdræt", som aldrig kom over 20 marsvin.
I 2008 begyndte jeg så at blive syg da jeg var omkring marsvinene, jeg hostede og nyste hver gang jeg var i nærheden af nogle af burene. Jeg tænkte ikke videre over det. Jeg fandt senere ud af, at jeg var allergisk overfor hø, hvilket jeg mener er nødvendigt at marsvin har hos sig. Jeg begyndte så småt af sælge ud af marsvinene. Jeg valgte, at jeg hellere ville sælge marsvinene og få det bedre med mit helbred, hvilket har hjulpet meget. Jeg hverken nyser eller hoster den dag i dag. Det er trist ikke at have marsvin mere, da jeg mener at de er et ufatteligt dejligt kæledyr! Hvem ved, det kan være jeg prøver med marsvin om nogle år.
Interessen indenfor rotter
De fleste mennesker har mange fordomme om rotter; De bærer en masse sygdomme, de angriber dig og de mener at deres haler er enormt klamme. Jeg må indrømme, at jeg i mange år også har haft en frygt/fordom mod rotter, netop fordi jeg har fået dette stemplet ind i hovedet. Jeg har været utrolig bange for rotter pga. de mange skrækhistorier mange har hørt. Jeg har først her i 2008 kunne røre ved en rotte. Det er først efter jeg har været på besøg hos nogle rotteavlere, at jeg har kunnet kæle en rotte –og holde en. Der overskred jeg virkelig en grænse, som jeg aldrig havde drømt om jeg skulle overskride.
Efter et par besøg ved en bestemt avler, kunne jeg så småt se at rotter jo faktisk ikke var så forfærdelige som jeg havde fået printet ind i hovedet, de var jo faktisk ret søde. Jeg var dog stadig lidt bange for de kunne risikere at bide mig, så avler spurgte om jeg ikke ville holde en. Jeg tøvede lidt, men tænkte; Nu er jeg kommet så langt. Så jeg tog mig sammen og holdte rotten og lod hende kravle rundt på mig. Lidt efter lidt begyndte jeg at slappe af i mine skuldre og så fik jeg også lige et lille slik på kinden af hende. Så var jeg jo bare solgt. Hun var jo sød nok. Men, var alle rotter på den måde? Rotten hoppede over på buret og jeg stod og kiggede på hende og de andre tøser der også var ”brudt ud” af buret. Jeg blev ved med at komme henne ved avler, og forelsket mig mere og mere i idéen om at få rotter en dag. Jeg var inden første besøg ved avler lidt overrasket over så mange der havde rotter og kunne fortælle den ene dejlige og søde historie efter den anden. Jeg besluttede mig for at rotter skulle være det næste ”projekt”, da jeg jo har haft marsvin i godt 10 år, kunne det jo være sjovt med et nyt dyr også.
Så jeg begyndte at læse meget og spørge ind til rotter. Jeg fik lov til at besøge overnævnte avler, så jeg kunne se dem på tættere hold. Nu er det sådan at jeg ejer mine 2 første rotter. Jeg har været så heldig, at jeg har fulgt rotterne lige fra deres mor blev sendt til parring. Jeg betragter avler og hendes kæreste (LUX-rotter) som mine ”guruer” ang. rotter, da jeg ved at jeg kan spørger om ALT hvad der har med rotter at gøre. Jeg føler mig meget heldig med, at de gider tage sig tid til at hjælpe en nybegynder op (har godt nok læst en del på diverse forums oghjemmesider), da jeg synes at ”egen” erfaring er langt den bedste. Dem der har haft rotter, kender jo dyret på godt og ondt.
Jeg har nu GMR (Get More Rats) fordi jeg er så fascineret af de dejlige dyr. Jeg har ikke et sekund fortrudt købet af dem! Jeg synes, at de bliver dejligere for hver dag der går. Jeg hører dog både fra familie og venner; Ad, de er klamme! Men må ærlig indrømme, at jeg er ligeglad med at de siger det. De er mine dyr og jeg elsker dem –også selvom de "bare" er rotter! Jeg siger også til dem, hvis de har et problem med at jeg har rotter, ja så kan de bare lade være med at besøge mig. Lidt hårdt (I know), men i længden kan det blive trættende at høre på. Det skal lige siges, jeg tager ikke rotterne ud hvis jeg ved at der er nogen på besøg der er bange for dem, jeg respektere dette. Jeg mener bare, at de er uvidende, men det var jeg jo også selv tidligere.
Men hvis du selv har denne fordom/frygt for rotter, synes jeg at du skulle besøge avlere og prøve at se rotterne og snakke med avler om dem. Du skal måske tænke på hvorfor du har denne fordom/frygt, for de er nogle enormt dejlige dyr, når man lære dem at kende.
Interessen indenfor rotter blev skrevet d. 09/12-08
- "Om mig" blev kort redigeret d. 24/12-2010